Læs også:

Close
vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine

HPV: Ny indsats skal fjerne misforståelser og få flere til at blive vaccineret

Nyheder  | 

Danmark er det land i Norden med flest tilfælde af livmoderhalskræft og færrest HPV-vaccinerede kvinder. Nu skal kvinderne informeres om vaccinen, der kan forhindre celleforandringer

Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse lancerer, med politikere, patient- og lægeorganisationer i ryggen, en ny kommunikationsindsats, der i løbet af de næste år skal forsøge at få tilslutningen til HPV-vaccinen tilbage.

Danmark har nemlig en kedelig, nordisk rekord. Vi er det land med flest tilfælde af livmoderhalskræft. En sygdom, der er opfundet en vaccine i mod, men som mange unge kvinder og deres forældre har valgt fra, blandt andet på grund af historier om bivirkninger, manglende viden, ophidsede medieoverskrifter og for spredte informationer fra myndighederne.

– Baggrunden for indsatsen, og formålet, er at levere en samlet pakke af informationer og rådgivning, som er lettilgængelig, opdateret og nuanceret, og svarer på mange af de spørgsmål og bekymringer, der er vedrørende vaccinen, livmoderhalskræft og bivirkninger, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Læs mere: #Vaccine: Hvad sker der for debatten?

vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine
Tilslutningen til HPV-vaccinen er faretruende lav. (Polfoto)

Mange syge piger og kvinder i Danmark

På verdensplan er der givet omkring 248 millioner doser HPV-vaccine. Af dem er der uddelt mere end 600.000 vacciner til danske piger, og af dem har Lægemidddelstyrelsen modtaget 2.403 indberetninger om formodede bivirkninger fra 2009 til og med 2016.

Det betyder, at 0,4 procent af de vaccinerede har indberettet en formodning om en bivirkning, og under 0,2 procent har indberettet en formodning om en alvorlig bivirkning.

Her er det vigtigt at understrege, at bare fordi der er indberettet en formodet bivirkning, er det ikke det samme som, at der faktisk er tale om en sammenhæng mellem vaccinen og symptomet. Faktisk er der gennemført flere undersøgelser, der ikke viser en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de rapporterede bivirkninger.

vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine. hpv-virus, hpv-vaccine, vaccine, piger, kræft, livmoderhalskræft, seksuelt overført sygdom, sexsygdom
En undersøgelse viser, at mange af de kvinder, der har klaget over bivirkninger ved HPV-vaccine allerede havde hyppige lægebesøg og diagnoser før vaccinen. (Foto: Polfoto)

Alligevel er den danske tilslutning til HPV-vaccinen markant lavere end tilslutningen i andre Vesteuropæiske lande og især i forhold til vores nordiske naboer i Sverige og Norge.

Det skyldes flere ting.

Blandt andet er HPV-vaccinen en af de mest omdiskuterede vacciner herhjemme. Debatten omkring vaccinen har haft en direkte konsekvens for, hvor mange der tager imod den. Ifølge Statens Serum Institut var der mere end 90 procent af de piger, der fyldte 12 år i 2012, der fik vaccinen. I 2016 var antallet af piger, der fyldte 12 det år og fik vaccinen mindre end 25 procent.

Sagt på en anden måde: På fire år gik vi fra, at næsten alle danske piger fik vaccinen, til at det nu er mindre end hver fjerde.

vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine
Fra at have flest vaccinerede er Danmark nu det land med færrest vaccinerede kvinder. (Foto: Statens Serum Institut, maj 2017)

I 2013 begynder de første historier om piger, der bliver syge efter at have fået to stik af HPV-vaccinen at dukke op i medierne.

– 400.000 piger i fare: HPV-Vaccinen kan give alvorlige bivirkninger, skriver B.T. i en artikel det år.

Unge kvinder, der i forbindelse med deres HPV-vaccinationer oplevede voldsom træthed, smerter, kvalme og hovedpine.

Både piger, visse fagfolk og forældre er sikre på, at vaccinerne måtte have noget at gøre med pigernes symptomer. Medierne griber bolden, og antivaccinedagsordenen bliver skubbet helt frem i spotlyset.

Samtidig er de danske sundhedsmyndigheder ikke gode nok til først og fremmest at lytte til pigernes problematikker og dernæst at få forklaret vaccinen ordentligt.

Som grafen ovenfor viser, så faldt tilslutningen til vaccinen drastisk for piger født i 2001 og fremefter, altså netop de, der fyldte 12 i 2013.

Læs også: – Derfor stoppede jeg min HPV-behandling

Hør mere i videoen fra den nye kampagne Stop HPV:

Konsekvenserne af HPV-sagen

Til trods for at agenturer som Verdenssundhedsorganisationen og Det Europæiske Lægemiddelagentur og adskillige andre troværdige agenturer bakker op om vaccinen og har afvist sammenhæng mellem HPV-vaccinen og pigernes symptomer – og en forsker har fastslået, at de danske piger, der meldte om alvorlige bivirkninger i forbindelse med vaccinationen har en forhistorie med sygdomme – så er tilliden til HPV-vaccinen stadig meget lille.

Der er heller ikke oplevet den samme modstand mod vaccinen i eksempelvis andre nordiske lande som Finland, Sverige og Norge. Forældre er stadig afventende med at give deres døtre vaccinen, og i de seneste år er der sket en stigning i tilfælde af kræft, der forårsages af HPV.

Resultatet blev, at støtten til HPV-vaccinen faldt, og at den har holdt sig lav. En tendens, der bekymrer fagpersoner og sundhedsorganisationer. Samtidig bliver der set en stigning i antallet af kræfttilfælde forårsaget af HPV blandt især unge mennesker.

vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine. hpv-virus, hpv-vaccine, vaccine, piger, kræft, livmoderhalskræft, seksuelt overført sygdom, sexsygdom
Mange er bekymrede over, at så mange forældre og deres piger har valgt hpv-vacinen fra. (Foto: Polfoto)

I juni 2016 kunne Kræftens Bekæmpelse fortælle, at 800 mænd og kvinder hvert år får kræft, der er forårsaget af HPV. Omkring 550 af de tilfælde skyldes infektion med HPV16-virussen, en af de to HPV-typer, man vaccinerer for.

Virussen, der overføres seksuelt, kan spredes fra kønsdelene og ramme andre dele af kroppen. Den er mest kendt for at give livmoderhalskræft, men kan også give cancer i penis, endetarmsåbningen, svælget og munden.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse ser man en stigning i kræfttilfælde inden for disse sygdomme, og man ser dem også i stigende grad blandt unge mennesker.

Man kan ikke beskytte sig mod sygdommen med kondom, da det også kan sidde på huden rundt om kønsdelene.

Især kræft i mund, svælg og mandler hos mænd er steget markant de senere år. Det er kræfttyper, man ikke kan screene for, og det er samtidig kræfttyper, man forventer at se en stigning i antallet af som følge af faldet i antallet af HPV-vaccinerede.

Læs også: Heidi fik tarmkræft: Ingen fortæller om følgerne af kemo 

Her fortæller 28-årige Louise om hendes forløb med livmoderhalskræft:

Flest danske kvinder får livmoderhalskræft

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har 80 procent af den danske befolkning haft kønssygdommen HPV på et eller andet tidspunkt i deres liv. Danmark er et af de Vesteuropæiske lande med flest forekomster af livmoderhalskræft. Vi ligger forrest blandt de nordiske lande.

I gennemsnit får lidt over én ny kvinde livmoderhalskræft hver dag. Der registreres 375 nye tilfælde om året. Samtidig er antallet af danske piger, der får en HPV-vaccine, der kan forhindre de celleforandringer, som kan føre til livmoderhalskræft, styrtdykket og ligger fortsat lavt.

Hvert år foretages der 6.000 keglesnit på danske kvinder, altså operationer i underlivet på grund af forstadier til kræft eller celleforandringer. Det anslås, at 70 procent af snittene kunne være undgået med en HPV-vaccine.

Sygdommen livmoderhalskræft kaldes også for “Familie destroyer” eller “Familieødelæggeren”, fordi den hvert år koster 100 danske kvinder livet. De fleste er i 30-40 års alderen og har stiftet familie.

Læs også: Kræftens Bekæmpelse: Risikabelt, at flere dropper HPV-vaccinen

Hør mere i videoen fra den nye kampagne Stop HPV:

Det er en vaccine mod kræft

For at vende den farlige og potentielt dødelige udvikling har Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse lavet en analyse, hvor begge organisationer har spurgt forældre om deres tanker om HPV-vaccinen.

Sammen med Lægeforeningen er de derefter gået sammen om at skabe en ny, opdateret og samlet platform på forskellige relevante medier, hvor målet er at give forældre og unge piger viden om HPV-vaccinen, og det endelige mål er at få tilslutningen til vaccinationen tilbage til de 90 procent, den var på, inden sagerne om vaccinen kom frem.

– Det er afgørende, at vi får genskabt tilliden til vaccinationsprogrammet – for vi ved, at HPV-vaccinen kan forebygge livmoderhalskræft. Vi ved, at vaccinen er både effektiv og sikker, og at den er lige så sikker som andre vacciner. Med den betydelige viden, vi har, er det vores etiske forpligtelse at anbefale, at alle unge piger bliver vaccineret fra 12-års alderen, siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine. hpv-virus, hpv-vaccine, vaccine, piger, kræft, livmoderhalskræft, seksuelt overført sygdom, sexsygdom
Danmark har langt flere sager om piger, der er blevet syge efter hpv-vaccinen end i andre lande. (Foto: Polfoto)

Han understreger samtidig, at tilbuddet om gratis vaccination af piger gælder, indtil man fylder 18 år.

I forbindelse med lanceringen af den nye informationsindsats har direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, tilføjet:

– I debatten om HPV-vaccination synes man til tider helt at glemme, at formålet med vaccinationen er at forebygge en meget alvorlig kræftsygdom, som hvert eneste år er årsag til 100 dødsfald blandt danske kvinder – også helt unge kvinder. Hvis vi ikke får vaccinationsdækningen op igen, frygter vi, at mange danske kvinder vil få celleforandringer og livmoderhalskræft i de kommende år, selv om det kunne være undgået.

– Det er vigtigt at holde fast i, at HPV-vaccinen faktisk er et kæmpe gennembrud. Med den har vi muligheden for at udrydde de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Alene med de piger, der er vaccineret i børnevaccinationsprogrammet i Danmark indtil nu, viser et konservativt skøn, at vi undgår cirka 1.780 tilfælde af livmoderhalskræft og cirka 360 dødsfald.

Se også:  Antallet af HPV-virusudløste kræfttilfælde hos mænd er steget

Hør mere om lægernes synspunkt i HPV-sagen:

Det består indsatsen af

Indsatsen er støttet som en del af regeringens kræftpakke fire og vil løbe frem til slutningen af 2018. På hjemmesiden stophpv.dk vil man kunne finde videoer, hvor unge kvinder, der har haft livmoderhalskræft, samt fagfolk fortæller.

Det er også muligt at finde svar på mange af de spørgsmål, man kan sidde med som forældre og ung pige eller kvinde, og der er referencer til den nyeste forskning på området.

Derudover viser de analyser, der er foretaget om HPV-informationerne, at mange forældre savner viden om fakta, eksempelvis effektivitet, bivirkninger, risiko for udviklingen af celleforandringer og livmoderhalskræft.

Hør Lines historie om hendes HPV-forløb:

Analyserne viser også, at forældrene og de unge i høj grad finder informationer om livmoderhalskræft og HPV-vaccinen på de sociale medier, især Facebook.

Derfor har indsatsen også et særligt fokus på en ny Facebook-side, hvor forældre og piger kan stille de spørgsmål de har og finde viden.

Endelig vil en stor del af indsatsen også bestå af pjecer og plakater til venteværelserne hos de praktiserende læger samt materiale til brug for sundhedsprofessionelle.

· Mere fra samme kategori ·