Læs også:

Close
ramadan-kollecktion, hijab, abaya, islam, muslim, kvinde, mode, fashion, modest fashion, modest, modehuse, penge, økonomi, demografi, penge, mode, islam, kollektion

Muslimske kvinder er modeverdenens næste store marked

Nyheder  | 

Modeindustrien er ved at få øjnene op for en skare af kunder, der er unge, talrige og har rigtig mange penge på lommen: Muslimske kvinder

Dolce & Gabbana, Oscar de la Renta, Tommy Hilfiger, Zara, Mango, H&M, Nike og Chanel gør det. Modehuse, der i årtier har haft størst fokus på kunder og kvinder i Amerika, Europa og resten af Vesten, er nu ved at flytte blikket længere sydpå til andre uudforskede kundegrupper.

Nærmere betegnet til især mellemøstlige lande, hvor hovedparten af befolkningen er muslimske.

Tørklædeklædte modeller, Ramadan- og kapselkollektioner med farverige prints på lange gevandter, abayas og hijabs er beviset på de første spæde skridt, som branchen er begyndt at tage mod det potentielle marked.

De internationale modehuses øgede opmærksomhed på det muslimske marked blev for alvor markeret i marts 2017, da modemagasinet Vogue Arabia blev lanceret med den amerikanske supermodel Gigi Hadid, der er af palæstinensisk og hollandsk afstamning, på forsiden, og den første modeuge for “modest fashion” (“ærbar mode” i mangel på bedre ord) blev afholdt i Istanbul og London i 2016.

Læs mere om det her: Religiøs mode vinder frem: Det bliver trendy at være tildækket

ramadan-kollecktion, hijab, abaya, islam, muslim, kvinde, mode, fashion, modest fashion, modest, modehuse, penge, økonomi, demografi, penge, mode, islam, kollektion
Unge muslimske kvinder er de internationale modehuses nye kundedrøm. Modellen her er iført hijab. (Foto: All Over)

Unge, talrige og velhavende

Kigger man på tallene, er det ikke så underligt, at de store modehuse er begyndt at gøre sig til for det muslimske marked.

En rapport fra Thomson Reuters har vist, at muslimske hijabis, som er kælenavnet for modebevidste, muslimske kvinder, brugte 266 milliarder dollars på tøj og sko i 2013. Det forventes, at det tal vil stige til 484 milliarder dollars i 2019.

Det er dog også ting som demografien, der spiller en rolle. Tal fra Pew Research Center viser, at den muslimske del af verdensbefolkningen vokser dobbelt så hurtigt, som den ikke-muslimske del, og næsten to tredjedele af alle muslimer er under 30. Samtidig viser tal, at der i 2050 er lige mange muslimer og kristne i verden.

– I dag har muslimer den største andel af millenials, og de vil i stigende grad være stilfulde, siger Alia Khan, formand for Islamic Fashion and Design Council (IFDC) til CBS News.

Læs også: Unge er vilde med at sy – eksploderende tal

ramadan-kollecktion, hijab, abaya, islam, muslim, kvinde, mode, fashion, modest fashion, modest, modehuse, penge, økonomi, demografi, penge, mode, islam, kollektion
Det trak overskrifter, da Vogue lavede endnu et blad – denne gang i Mellemøsten. (Foto: Polfoto)
Forskellige typer tørklæder:

Hijab: Tørklæde, der dækker håret og lader halsen være fri.

Abaya: Lang løs kjole, der bæres med hijab eller niqab.

Niqab: Tørklæde, der kun viser øjnene.

Tjener egne penge

Samtidig kommer flere unge, muslimske kvinder ud på arbejdsmarkedet. De tjener både deres egne penge og vil gerne være pæne på arbejdspladsen, samtidig med at de respekterer deres religion.

– Der er meget stor forskel på at bruge penge, du har fået af din far eller din mand, og at bruge penge, du selv har tjent. Det er en mulighed for vestlige mærker, og især “fast fashion”-firmaer, fordi deres forbrugerbase kan gro betragteligt over de næste år, siger prinsesse Reema Bint Bandar Al Saud, der er direktør i Alfa International, en saudiarabisk organisation, der beskæftiger sig med luksuskøb, til Business of Fashion.

Der er dog ikke tale om en særlig muslimsk stil, for ligesom med alle andre unge kvinder, er der stor forskel på, hvordan man går klædt fra Jakarta til Alaska, og det gælder også religiøse fashionistaer.

Muslimer er spredt over hele kloden og påvirkes derfor, som alle andre mennesker, af det, de ser i gadebilledet og på catwalks. Ligesom hos alle andre unge mennesker er der et stort behov for både at høre til, men samtidig skille sig ud med sin helt særlige stil.

– Traditionelt set har abayaen altid været sort. I dag kommer den i mange farver, materialer og mønstre, og det giver individet mulighed for at vise sin egen modesans for omverdenen til dem, der ikke kan se de mærker, der bæres under abayaen. Det stykke tøj, der skulle forene, bliver din individuelle markør, forklarer prinsesse Reema Bint Bandar Al Saud.

Læs også: Opfindere, forskere og genier: Disse seje kvinder ændrede verden

Thanks for everyone for the amazing tea party at Ritz!

Opslået af Modanisa Modest Fashion Week på 15. april 2017

Forskellige typer tørklæder:

Burka: Altdækkende kjoledragt, der har et lille net ved øjnene for udsyn.

Jilbab: Højhalset, løs kjoledragt, der dækker arme og ben, og bæres med hijab eller niqab.

Mere end bare ramadan-kollektioner

Indtil videre har de fleste modehuse holdt sig til enkelte kapselkollektioner omkring ramadanen, eller også holder de deres kollektioner til det mellemøstlige marked, men forbigår vestlige muslimer.

– På en måde bruger designerne ramadanen, for de øvrige 11 måneder om året hører vi ikke rigtig noget fra de firmaer eller mærker, siger Amani Al-Khatahtbeh, grundlægger og chefredaktør på MuslimGirl.net til Fortune.

Hun ser dog også ramadan-kollektioner som en del af de andre religioner modeverdenen fejrer ved julekollektioner og Hanukkah-kollektioner for kristendommen og jødedommen.

Enkelte firmaer er begyndt at kaste sig ud i faste helårskollektioner til kvinder, der går efter modest fashion.

Uniqlo er et af de firmaer. Hvor andre tøjmærker ofte laver en skarp markering af kollektionen som en religiøs eller modest-kollektion, så markerer Uniqlo ikke sit tøj ud fra religiøse eller stilmæssige parametre. De mener nemlig, at alle kan gå i tøjet.

– Mange af disse beklædningsgenstande kan blive båret af hvem som helst – du behøver ikke være en del af en bestemt tro for at gå med tøjet, siger Hazel Clark, professor i design- og modestudier på Parsons School of Design.

Om andre internationale modehuse vil følge efter Uniqlo og tilbyde tøj, der både tilgodeser religiøse og ikke-religiøse kvinder, det vil tiden vise. Ikke desto mindre er en modest fashion-bevægelse ved at rejse sig blandt forbrugerne på tværs af religioner, kulturer og lande.

Læs mere om det her: Religiøs mode vinder frem: Det bliver trendy at være tildækket

A hint of colour for a modest yet individual look with the #DGAbaya Collection. #Dgwomen

Opslået af Dolce & Gabbana på 17. februar 2017

 

 

Kilder: Fortune, Pew Research Center, The Guardian, The Telegraph, Business of Fashion, South East Asia Globe, Elite Daily, Allure, The Atlantic, CBS News, Refinery 29, Vogue, New York Magazine – The Cut

· Mere fra samme kategori ·