Læs også:

Close

Pilgrimsrejse: 300 kilometer på den spanske Camino hjalp mig af med stress

Rejser  | 

Efter en tid med alt for meget fart på og uro i hovedet, tog jeg på pilgrimsrejse på den spanske Camino og fandt mig selv på vejen

Camino de Santiago er en pilgrimsrute, der strækker sig over 780 kilometer fra St. Jean-Pied-du-Port i Frankrig til katedralen i den spanske by Santiago de Compostela. Det er oprindeligt en af de vigtigste kristne pilgrimsruter, men i dag er der også mange ikke-religiøse personer, der tager turen som en spirituel udfordring.

Da jeg besluttede at tage på pilgrimsrejse på den spanske Camino, var jeg netop blevet opsagt fra mit job efter et kort stressforløb, og jeg havde brug for at komme væk, få styr på tankerne og prøve at finde en mening med det hele.

Historien begynder, da jeg landede mit, dengang, drømmejob. Der var kun en ulempe: Jobbet lå i den anden ende af landet. Jeg tog hjemmefra mandag morgen klokken fem, tog på arbejde, boede delvist hos mine forældre og på hotel i løbet af ugen, og så kom jeg hjem igen fredag aften.

Mine weekender var fuldt bookede med kaffeaftaler og byture, og jeg nåede knapt nok at komme ind i min lejlighed, før jeg igen sad i InterCity-toget mod Jylland. Sådan fortsatte mit liv i knap to år – indtil jeg en dag gik til lægen, fordi jeg var træt og svimmel konstant.

Alle lamperne lyste rødt på lægens stress-barometer, og det gik langsomt op for mig, at jeg havde næsten samtlige symptomer på stress. Lægen sygemeldte mig med det samme. Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ikke skulle tilbage til mit daværende job, og jeg fik lavet en fornuftig fratrædelsesordning.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Vandring i det spanske bjerglandskab. (Foto: Privat)
Hele pilgrimsruten er markeret med pile og muslingeskaller, så du er sikker på, at du er på rette vej. Den mest typiske vejviser er et blåt skilt med en gul muslingeskal og en pil. Nogle gange kan det også være pile tegnet på asfalten eller rigtige muslingeskaller i brostenene.

Hvad skulle der nu ske?

Jeg gik helt ned i gear i et par måneder og forsøgte med besvær at få ro i hovedet. Sådan noget stress forsvinder åbenbart ikke bare sådan lige af sig selv, fandt jeg ud af.

Jeg gik til ugentlige samtaler hos min læge, og med hendes hjælp kunne jeg langsomt overskue hverdagen igen. Jeg blev raskmeldt, men jeg havde ikke en hverdag at vende tilbage til – kun en uvis fremtid.

Jeg besluttede, at der skulle ske noget. Jeg ville ud at rejse og finde ud af, hvad jeg egentlig ønskede i mit liv. Min søster havde hørt om en, der var taget på pilgrimsrejse på den spanske Camino, og snart efter havde jeg bestilt flybilletterne.

Vandre-newbie

Det skal lige nævnes, at jeg aldrig havde vandret før – altså jeg havde da gået lange ture i Københavns gader, men jeg var ikke den der outdoor-type. Jeg kæmmede nettet for pakkelister og gode råd om pilgrimsrejsen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg manglede alt.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Camino de Santiago er oprindeligt en kristen, religiøs pilgrimsrute. Derfor finder man mange hjemmelavede kors på turen. I dag er der stadig en del af pilgrimmene, der går af religiøse årsager, men der er lige så mange, der gør det som en spirituel udfordring, ligesom jeg. (Foto: Privat)
Når du vandrer på Camino de Santiago, skal du have et pilgrimspas for at få lov til at overnatte på et refugee (hostel for pilgrimme). Pilgrimspasset kan købes i de fleste større byer, men undersøg det hjemmefra. Du finder refugees cirka hver sjette kilometer, og det koster mellem 5 og 10 euro at overnatte.

Nogle af tingene lånte jeg af venner, og resten købte jeg i dyre domme i Spejder Sport. Jeg var så heldig at blive ekspederet af en kvinde, som selv havde været på pilgrimsrejsen i Spanien, og hun anbefalede mig, at jeg, med mine to uger, skulle starte i Astorga.

Uheldig start

Jeg fløj til Barcelona, hvor min ven bor, for at parkere en kuffert med normalt tøj. Ham skulle jeg nemlig besøge efter min pilgrimsrejse på den spanske Camino.

Det gik lidt for hurtigt med at komme med flyet mod Spanien, så jeg glemte at hæve penge hjemmefra. Da jeg landede i Barcelona, fik jeg, åbenbart, et mindre hukommelsestab og trykkede min pinkode til mit eneste kort forkert tre gange.

Jeg havde nogenlunde, mentalt, forberedt mig på at måtte tilbringe natten i lufthavnen, da jeg med hjælp fra lufthavnspoliti og min halvt spanske ven via FaceTime (thank God for Roam Like Home), fik overtalt buschaufføren til at tage mig med ind til byen trods manglende billet.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Jeg nyder udsigten og tager en tiltrængt pause. (Foto: Privat)
Der er mange, der vandrer om sommeren, og det betyder, at det godt kan være svært at få en plads på refugees i de større byer. Jeg tog på min pilgrimsrejse i oktober, og det var perfekt – både i forhold til menneskemængde og vejrforhold.

Endelig nåede jeg frem til min vens lejlighed og fik en tiltrængt lang nats søvn. Dagen efter fik jeg genåbnet mit kort, hævet penge og med hjælp fra min ven undersøgt, hvordan jeg kom fra Barcelona til Astorga.

Min ven efterspurgte gode råd på en spansk expats-gruppe på Facebook, og det skulle vise sig at være en dårlig idé. Flere personer var lettere chokerede over, at jeg skulle på pilgrimsrejse alene, fordi det, ifølge dem, ikke var unormalt, at folk blev voldtaget eller slået ihjel.

Min ven blev nervøs på mine vegne og tog mig med i en våbenbutik for at købe en peberspray (det er lovligt i Spanien).

Første dag som pilgrim

Med nervøs uvished om, om vi nogensinde ville se hinanden igen, krammede min ven mig farvel og sendte mig på toget mod Astorga og min pilgrimsrejse. Jeg ankom klokken 17 og fandt ved hjælp af Google Maps frem til et hostel for pilgrimme, også kaldet et refugee.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Jeg smiler anstrengt til kameraet, mens min krop er i smerter. (Foto: Privat)
Der er en fantastisk fællesskabsfølelse på pilgrimsruten. Hver gang man passerer andre vandrere, ønsker man hinanden “Buen Camino” (spansk for “god tur”), og du kan nemt finde nogen at følges med, hvis du har lyst til det.

Den første mand, jeg møder, er dansker, og han hjælper mig med at købe et pilgrimspas og en overnatning – de personer, der arbejder der, er frivillige og ofte meget dårlige til engelsk. Man lærer hurtigt at kommunikere igennem tegnsprog.

Jeg tilbragte min første nat i min sovepose i et rum med syv andre pilgrimme, ganske spændt og uvidende om, hvordan de næste par uger ville gå.

Dagen efter var min første officielle dag som pilgrim på den spanske Camino. Man skulle være ude af refugeet klokken otte om morgenen, og der stod jeg klar udenfor. Det var meget mørkt, og det lod til, at mange allerede var taget af sted.

Jeg fik øje på tre piger på min alder og spurgte, om jeg måtte følges med dem det første stykke. Jeg havde hjemmefra læst noget om, at man skulle følge nogle pile og muslingeskaller, men jeg var ikke helt sikker, og helt ærligt så var jeg blevet ret skræmt af voldtægtsrygterne.

Det måtte jeg heldigvis gerne. De to tyske piger havde mange vabler og var nødt til at stoppe hurtigt. Den australske pige og jeg fortsatte sammen. Første dag var overraskende nem. Vi gik omkring 32 kilometer og lærte hinanden at kende.

Hun var startet dagen før mig, var på en syv måneders rejse rundt omkring i verden og havde tilfældigvis hørt om pilgrimsrejsen på den spanske Camino. Vi endte med at blive rigtig tætte på kort tid, og vi fulgtes sammen i mål.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Min vandremakker t.h. og jeg t.v. foran vores nye yndlingsbutik, La Farmacia. Vores ømme fødder har brug for al den hjælp, de kan få. (Foto: Privat)
Forbered dig på vabler hjemmefra. Du kan ikke undgå dem, men der er visse ting, du kan gøre for at mindske problemet. Alfa omega på en pilgrimsrejse er et par gode vandrestøvler, og udover det kan du smøre dine fødder ind i vaseline hver dag og have to par sokker på – det mindsker friktionen. Får du vabler, skal du bruge englehud (en slags tynd tape) som plaster. Du må aldrig bruge vabelplaster, da det vil rive huden af.

Smukke landskaber, ømme fødder og en pause fra tankerne

Efter første dag var jeg optimistisk – mine fødder var kun lidt ømme, og humøret var højt. Det skulle dog vise sig, at det kun blev hårdere for hver dag, der gik.

Selv om jeg havde forberedt mig godt med vaseline, englehud og ekstra sokker, fik jeg mange vabler, og desværre ikke den slags, man kan prikke hul på. Jeg fik indre vabler, som gjorde, at hvert skridt føltes som tusinde nåle, der blev stukket op i hælene på mig.

Det gjorde ondt. Rigtig ondt. Heldigvis kunne de smukke landskaber og det gode selskab distrahere lidt for smerten. Nogle dage var værre end andre i forhold til smerter, men min vandremakker og jeg havde heldigvis synkrone smerter og var meget enige om, hvornår det var tid til en pause.

De dage, hvor det var ekstra hårdt, kom vi igennem ved at synge og (gå)danse, til stor fornøjelse for de andre pilgrimme, vi mødte på ruten.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Min australske vandremakker t.v. og jeg t.h. på Caminoen en regnfuld dag med ømme fødder. Humøret er i top. (Foto: Privat)

En dag var jeg så udmattet, at mine hænder hævede op og blev følelsesløse, og jeg måtte tage en pause hvert femte minut. Samme aften var jeg så øm, at jeg måtte kravle ud i badet, sidde under bruseren og kravle tilbage til min køjeseng.

I øjeblikkene føltes smerten forfærdelig, men når jeg tænker tilbage, tror jeg faktisk, at den hjalp mig med at få en pause fra tankerne.

Da vi ankom til målet, Santiago de Compostela, knap to uger og 300 kilometer senere, blev jeg ramt af en enorm følelse af lettelse og lykke. Vi fejrede vores pilgrimsrejse-sejr med rødvin og en overnatning på et rigtigt hotel.

Du finder spisesteder cirka hver femte kilometer, men når du vandrer i bjergene, kan der være længere imellem, så husk altid masser af vand og snacks, så du ikke går sukkerkold.

Dagen efter fulgtes vi til Madrid, hvor jeg skulle tilbringe et par dage, og min makker skulle rejse videre fra næste dag. Da vi stod af toget adskillige timer senere, var der seks kilometer til vores hostel. Vi valgte at gå – det var jo pludselig ingenting!

Jeg vil virkelig anbefale alle, der går igennem en hård periode i deres liv, at tage på en pilgrimsrejse. Er man stressramt, kan det i hvert fald hjælpe med at give hovedet en pause. Det eneste, du skal er at gå, og det eneste, du tænker på er smerterne, omgivelserne og de gode oplevelser.

Og tænk engang, jeg er faktisk blevet ret hooked på at vandre og opleve naturen. Min nye australske veninde og jeg planlægger allerede næste vandreeventyr et sted i verden.

rejse, pilgrimsrejse, pilgrimstur, pilgrimseventyr, pilgrim, vandring, spanien, camino de santiago
Vi er to yderst lykkelige pilgrimme, da vi når i mål i Santiago de Compostela. (Foto: Privat)

Læs også:

 Trekking: 7 forslag til eventyrlige vandreture i Europa

Backpacker-Marie: Jeg rejste ud for at opleve verden og fandt mig selv på vejen

· Mere fra samme kategori ·