Læs også:

Close

MORNING NEWS: Sanger: Conchita Wurst skal slås ihjel

Nyheder  | 

Conchita Wurst skal være fortid · Sanger synger Nazi-hymne i stedet for nationalsang ved en fejl · Lukas Forchammer: Muslimer er forfulgte · Eiffeltårnet skal bag glasvægge · Trumps sikkerhedsrådgiver stopper · Olieudslip ved Samsø · Politiker kalder FCK-anfører for abe

Så er det igen tid til MORNING NEWS. Som altid, er morgenens overskrifter valgt ud til dig.

Sanger: Conchita Wurst skal slås ihjel

Den østrigske sanger Tom Neuwirth, bedre kendt som sit alterego Conchita Wurst, siger nu, at den skæggede dame har udlevet sin rolle, og at han vil slå figuren ihjel. Det skriver TV2.

– Jeg har ikke længere brug for hende, lyder meldingen fra kunstneren.

Tom Neuwirth vandt Eurovision Song Contest i København i 2014, som netop Conchita Wurst, med sangen “Rise Like a Phoenix”.

Men nu mener Tom Neuwirth, at tiden er inde til nye projekter.

– Siden Eurovision-sejren har jeg i princippet opnået alt med den skæggede dame. Jeg har ikke længere brug for hende. Jeg er nødt til at slå hende ihjel, siger sangeren.

Han forklarer, at han er ved at finde ud af, hvem han er som person, og at nedlægge alteregoet, som har skabt opmærksomhed på rettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner er en del af dette.

Sanger: Conchita Wurst skal slås ihjel. (Foto: Polfoto)

Nazi-hymne spillet i stedet for Tysklands nationalsang

Lørdag skulle USA og Tyskland spille kamp i Fed Cup på Hawaii. Her tog en sanger fejl af den tyske nationalsang og sangen “Deutschland, Deutschland über alles”, som leder tankerne hen på nazitiden. Det skriver Jyllands-Posten.

De tyske tennisspillere begyndte at synge den rigtige sang, men kunne ikke overdøve manden med mikrofonen.

– Jeg har aldrig følt mig så disrespekteret i hele mit liv. Det var en frækhed og uforskammethed af værste slags. Det er med afstand det værste, der er sket i mit liv. Specielt i Fed Cup-sammenhæng. Vi befinder os i 2017, og sådan noget burde ikke ske i USA. Det er pinligt og virker lidt ignorant, siger den 29-årige tennisspiller, Andrea Petkovic.

Tysklands Fed Cup-chef Barbara Rittner havde lyst til at flå mikrofonen ud af hænderne på sangeren.

– Det er en skandale, og det er utilgiveligt. Jeg kunne græde, for det er normalt et øjeblik, der giver en gåsehud, når man hører nationalmelodien. Det har ramt os hårdt, siger Rittner.

De amerikanske værter kom straks med en uforbeholden undskyldning.

Lukas Forchammer: Muslimer er forfulgt

Forsangeren i det danske hitband Lukas Graham, brugte sin tid på den røde løber til dette års Grammy Awards, til at give sit syn på politik.

Her fortalte sangeren Lukas Forchammer, at det ikke er jøder, der er forfulgt i verden, men muslimer, med en klar reference til jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig. Det skriver Berlingske.

– Det bekymrer mig meget, at hvis vi tog ordet “muslim” og erstattede det med ordet “jøde” så ville vi være i en Anden Verdenskrig-situation. Vi er nu i en antisemitisk tilstand verden rundt – det er bare rettet mod muslimer istedet for jøder, sagde sangeren.

Læs mere om dette års Grammy her: Ingen Grammy til Graham – Adele rydder bordet

Lukas Graham var nomineret til tre Grammys, men vandt ikke. (Foto: All Over)

Sikkerhedsrådgiver stopper efter Rusland-kontrovers

Michael Flynn, Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, valgte mandag at sige op, efter der er sået tvivl om rådgiverens forhold til Rusland, både under, men også før Trump blev præsident. Det skriver Reuters.

Kontroverset drejer sig om nogle samtaler, som Michael Flynn har haft med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kislyev, om de sanktioner præsident Barack Obama indførte overfor Rusland og en række diplomatifamilier, da mistanken om russisk indblanding i det amerikanske valg dukkede frem.

Sikkerhedsrådgiveren har eftersigende løjet over for vicepræsident Mike Spence om indholdet i samtalerne, der foregik i december – altså før Trump trådte til som præsident.

Samtalerne kan være et brud på Logan-loven, der forhindrer private borgere i at blande sig i udenrigspolitik. Derudover kan sikkerhedsrådgiveren også sat sig i en position, hvor han kan afpresses, fordi han ikke har fortalt hele sandheden.

Der er endnu ikke kommet en udmelding fra Det Hvide Hus om, hvad der vil ske i sagen.

Sikkerhedsrådgiver stopper efter Rusland-kontrovers. (Foto: Polfoto)

Politiker kaldte FCK’s anfører for “abe”

De Konservatives næstformand i Horsens, Heidi Milo, kaldte fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen for “en abe” på Facebook. Næstformanden er nu ikke længere medlem af partiet. Det skriver Politiken.

Politikeren kommenterede på et Facebookopslag på fodboldholdet FCK’s officielle fanside, hvor der blev delt et interview med anføreren Mathias Zanka Jørgensen.

– Hvem kan tage den abe seriøs, kommenterede Heidi Milo og satte en abe-smiley, der holder sig for øjnene på sin kommentar.

Det fik flere til tasterne og mange skrev direkte til De Konservative i Horsens på Facebook for at få en forklaring, hvor forsvaret lød:

– Heldigvis må man også som politisk interesseret have et “privat” liv.

Den kommentar viste sig senere at være skrevet af Heidi Milo selv, har De Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard forklaret. Heidi Milo er ikke længere medlem af partiet.

Politiker kaldte FCK’s anfører for “abe”. (Foto: Polfoto)

Der skal være beskyttende glasvægge rundt om Eiffeltårnet

Frankrigs hovedstad Paris er kendt for sin skønhed. Men pladsen foran byens varemærke Eiffeltårnet er, ifølge byplanlæggere, alt andet end skøn.

Den er nemlig fyldt med jerngitre, der skal sikre turisterne og tårnet mod truslen fra de mange terrorangreb, der har ramt Frankrig de seneste år.

Men nu vil byen erstatte jerngitrene med 2.5 meter højt pansret glas, der både vil sikre tårnet og turisterne og samtidig give udsyn til verden mest besøgte betalingsattraktion og den smukke omkringliggende park. Det skriver CNN Money.

Der skal være beskyttende glasvægge rundt om Eiffeltårnet. (Foto: All Over)

Olieudslip i Samsø: Skib overhørte advarsler om havbund

Det portugisiske containerskib “Victoria” ligger nu med en 50 meter lang flænge mellem Samsø og Fyns Hoved, efter kaptajnen overhørte advarsler om farligt rev, og sejlede uden om den sikre sejlrute nord for Storebælt. Det skriver Politiken.

Nu driver der olieklumper på størrelse med knyttede næver ind mod østjyske kyst. Beredskabsmyndighederne vil ikke udelukke, at olieudslippet kan blive større og vil gå ud over fuglelivet, men siger også, at årstiden og kulden får olien til at størkne og dermed mindsker skaderne.

Ulykken skete fredag, men først nu er der overblik over situationens omfang.

· Mere fra samme kategori ·