Læs også:

Close

Dækker du kameraet på din computer til? Det bør du gøre

Nyheder  | 

Tænker du over, at der kan sidde en og følge med, når du spiser, har sex eller piller bussemænd til Netflix? Dæk kameraerne i dit hjem, råder eksperterne

FBI’s øverste chef, James Comey, gør det. Facebook-stifter Mark Zuckerberg gør det. Rasmus Theede, Formand for Rådet for Større Digital Sikkerhed, gør det.

De dækker alle deres webkameraer til på computere, tv, tablets, sammen med andre kameraer, der kunne være i deres hjem – og det er måske ikke så underligt, for it-sikkerhedseksperter sammenligner det at dække sine webkameraer og mikrofoner til med at låse sin hoveddør, når man forlader sit hjem.

I takt med at flere dele af det menneskelige liv foregår digitalt, får vi også flere gadgets og ikke mindst apps, der kan gøre livet nemmere. Det involverer ofte internettet, og det gør dine elektroniske hjælpemidler meget sårbare for hacking.

Det betyder i realiteten, at har du ikke styr på sikkerheden, kan vildt fremmede logge ind på dine gadgets, der er koblet på internettet, og følge med i dit allermest private liv. Værre endnu, så kan de optage dig og afpresse dig.

Se også: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele som drenge

Hackere afpresser folk til at betale for ikke at få delt nøgenbilleder og videoer. (Foto: All Over)

Stigning i cyberkriminalitet med nem adgang

Europol er man i stigende grad bekymret over cybertruslen i EU, og i risikovurderingen for 2016 vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at cyberkriminalitet udgør en meget høj trussel mod Danmark – både i omfang og kompleksitet for myndigheder, virksomheder og borgere.

– Truslen fra cyberkriminalitet er forstærket af tilgængeligheden af personlige og finansielle oplysninger og let anvendelig malware såsom ransomware, der krypterer ofrets data, og værktøjer til for eksempelvis overbelastningsangreb, som let kan købes på internettets sorte markeder, skriver tjenesten i rapporten.

I takt med at kriminalitet falder på andre områder, stiger tilfældene, når det handler om cyberkriminalitet.

Virksomheder og myndigheder oplever hacking af kunde- og borgeroplysninger, forretningshemmeligheder, back-ups og andet fortroligt materiale for derefter at blive afpresset for at få oplysningerne tilbage.

Private borgere oplever til gengæld en anden form for pengeafpresning.

Se også: Flere kvinder end mænd gamer

Sikrer du dig ikke, er det meget nemt at hacke dine gadgets. (Foto: All Over)

Der er penge i afpresning

I 2014 anmeldte 20 danskere sager, hvor de blev udsat for sex-tortion, altså afpresning, hvor nogen havde skaffet sig adgang til intime billeder eller videoer og afpressede vedkommende for penge, mod at billederne ikke blev frigivet.

I 2015 var der 50 sager, blandt andre skrev DR om danske mænd, der gennem udenlandske datingsites var blevet lokket til at sende nøgenbilleder af dem selv, hvor der sad bagmænd og afpressede dem efterfølgende.

Det vurderes dog, at der reelt er tale om et langt større tal, når det kommer til antallet af sager, men at folk, fordi det er prekære sager, ikke anmelder det.

I august 2016 kom sagen frem om Elise, der fik hakket sine private mapper i sin iCloud og fik delt nøgenbilleder af sig selv.

Se også: #AldrigDinSkyld: Hvad er op og ned i sagen?

Dækker du dit webkamera til? Det bør du gøre. (Foto: All Over)

Den 25. januar i år fik den 29-årige Edward Majerczyk ni måneders fængsel for at have hacket sig ind i 30 kendtes gmail- og iCloud-konti og delt indholdet, blandt andre skuespillerinden Jennifer Lawrences.

I en dansk sag fra 2016 blev Phillip Bidstrup afpresset af en hacker, der var brudt ind i hans webkamera og havde optaget, at den unge dansker sad og onanerede til en pornofilm. Det skrev Metroxpress.

Hackeren sendte en liste med over Bidstrups bekendtskaber, som han truede med at lække videoen til, inklusive danskerens chef, hvis ikke Phillip Bidstrup sendte penge til hackeren.

Danskeren gik i første omgang i panik og ville betale, men efterfølgende skrev han rundt til venner og bekendte, at modtog de en video med ham, skulle de ikke åbne den.

Videoen er endnu ikke blevet udsendt af hackeren.

Se også: Denne kvinde har alt sit skrald fra fire år i én lille glaskrukke

Dæk alle kameraer og mikrofoner til, som du ikke bruger. (Foto: All Over)

Smarte ting med internetadgang

Det er ikke kun computere og tablets, der kan hackes. Alle de forskellige ting, vi omgiver os med i hverdagen, bliver i stigende grad digitaliseret.

Det er køleskabe, der kan sende dig en sms, når mælken er for gammel, badevægte, der kan sende informationer til din vægttabsapp, sprinklersystemer, der kan styres med telefonen, biler med smarte styresystemer, huse, der skruer ned for varmen, når du og din familie er på ferie, babyalarmer og alt derimellem.

Ifølge Business.dk anslår analysefirmaet Gartner, at der er koblet 6,4 milliarder ting til internettet i 2016, og at det tal vil stige til 20,8 milliarder i 2018.

I Danmark er omkring 10 millioner ting koblet på nettet, og det forventes, at det tal stiger til 23 millioner i 2018.

Har du set: 8 apps, der gør min hverdag federe

Mange smarte gadgets kan give fremmede adgang til dit hjem. Eksempelvis overvågningssystemer til babyer. (Foto: All Over)

I en rapport også fra 2016 analyserede it-virksomheden Hewlett Packard sikkerheden ved en række forskellige ting: Fjernsyn, webcams, alarmsystemer, køkkenvægte, endda sprinklersystemer blev analyseret og i otte ud af ti tilfælde var tingene meget udsatte for potentiel hacking.

Eksempelvis er det lykkedes “gode hackere” at få adgang til styresystemerne på biler og slå bremser og motorer fra eller at skrue op og ned for en pacemaker.

I USA har der flere gange været sager med hackere, der får adgang til børneværelserne gennem kameraer og mikrofoner i babyalarmer og overvågningssystemer, og senere undersøgelser har vist, at otte ud af ni babyalarmer er sårbare over for hacking.

Det har også vist sig, at hjemmesider kan bruge dit webcam til at spore dit blik på deres side.

Læs også: Danmark er blandt de mest sårbare overfor cyberangreb

Sørg for at opdatere dine programmer. (Foto: All Over)

Sådan kan du sikre dig

Der er flere måder, du kan sikre dig selv og dine omgivelser på for at optimere sikkerheden omkring dine oplysninger og dit privatliv så meget som muligt.

Tænker du, at du er helt sikker på, at du kan se, når dit computerkamera er tændt, fordi din computer har en smart funktion, hvor en lille grøn lampe tænder, når kameraet er slået til, så tro om igen. Den kan hackere også slå fra.

Husk, at det ultimative overvågningsapparat som regel altid er lige i nærheden – nemlig din smartphone.

  • Download ikke fra sider og links, du ikke kender.
  • Sørg for, at dine hjælpeprogrammer er opdateret.
  • Pas på de informationer, du giver i gadgets og apps.
  • Skift ofte dine passwords.
  • Dæk dine kameraer og mikrofoner til på de elektroniske gadgets, du har i dit hjem. Brug et stykke tape eller farvet papir, så du er helt sikker på, at kameraet ikke kan se igennem.
  • Hvis du kan, så få styr på, hvilke informationer der samles ind om dig på søgemaskiner, apps, hjemmesider og så videre.
  • Sluk de gadgets, du ikke bruger.
  • Slå wifi fra, hvis du ikke bruger det.
Husk, at din smartphone kan have store sikkerhedsbrister. (Foto: All Over)

Øvrige kilder: Rådet for Digital Sikkerhed, Forsvarets Efterretningstjeneste – Center for CybersikkerhedDR, Version2, Ekstra Bladet, IndependentDR, Rådet for Digital Sikkerhed, Computer World, Independent, TV2, Jyllands-Posten, Computer World, Center for Cybersikkerhed  og Berlingske Business.     

· Mere fra samme kategori ·