Læs også:

Close

Test af detox: Stefanie var på juicekur i 6 dage – her er dommen

Sundhed  | 

MY DAILY SPACE har fået fingre i en juicekur til seks dages detox fra Unplugged Juice. Her er den saftige sandhed om den eftertragtede detoxmetode – del 2: anmeldelsen

Advarsel: Oversharing!

MY DAILY SPACEs journalist Stefanie Frid Jørgensen har testet den populære juicekur, der detoxer kroppen. Føler hun sig mere sund efter at have levet af juice i seks dage? Har hun tabt sig? Hvordan føles hendes nye krop?

Her er resultatet af juicekuren fra Unplugged Juice!

juicekur, detox, unplugged juice, test, anmeldelse
Så glad så Stefanie ud, da hun på dag 1 ikke anede, hvad der ventede hende. (Foto: Privat)

Læs om dag 1 til 3 på juicekuren her!

DAG 4: Maven renser på fuld tryk

Weekenden er i fuld gang, og jeg har nydt godt af at få sovet længe (altså til klokken 09:30, som er længe i mit hoved). Jeg tisser stadig som en vippet vandkande, og det er nu ikke kun bimmelim, som jeg skal af med.

En overraskende lilla masse har passeret igennem min krop og er nu ivrig efter at finde vejen ud, hvilket er lidt problematisk, da jeg senere bevæger mig ind til København med mine veninder – offentlige toiletter er ikke så offentlige, som man skulle tro!

Senere på aftenen falder min mave dog til ro, og jeg har sjældent følt mig så piv-tynd som nu.

DAG 5: Ingen frikadeller, frøken

Jeg skal i dag besøge mine forældre, og jeg ved allerede nu, at der står mors frikadeller på menuen – en totalt favorit! Så jeg drikker min juice lidt hurtigere for at føle en vis mæthed allerede inden, jeg ankommer, men her på femtedagen er juicens smag efterhånden i lav kurs.

Juicekuren består af seks forskellige smage, men den gennemgående vegetariske smag stimulerer efterhånden ikke mine smagsløg.

Da frikadellerne bliver sat på middagsbordet, sætter jeg mig i protest i sofaen et stykke fra mine forældre, men min mave kan ikke forholde sig i ro og giver en høj knurren fra sig. Jeg begynder at føle en snigende kvalme, som fortsætter hen af aftenen, selv om jeg gør, som kuren foreskriver det og drikker ekstra meget vand.

Jeg går tidligt i seng og håber, at jeg har det bedre næste dag.

Her er den kur, som MY DAILY SPACE afprøvede

Stefanie drak i alt syv flasker på en dag – sidste måltid var en proteindrik. Læs om “reglerne” i første del. (Foto: Privat)

DAG 6: Jeg føler mig koldpresset

Det er juicekurens sidste dag. Jeg må indrømme, at jeg er glad og lettet over, at jeg nåede hertil – og at det ikke skal vare længere!

Smagen af juicen er svær her på sidstedagen, og jeg begynder at tælle timerne til mit første rigtige måltid, som jeg har bestemt skal bestå af knækbrød med avocado. Maven skal trods alt ikke gå i chok tirsdag morgen. Jeg sidder og læser op på alle de fordele, som mine krop de sidste seks dage har gennemgået, hvilket hjælper min motivation det sidste skub i mål.

En juicekur skal nære og rense din krops celler og hjælper med at skabe balance i den. En afbalanceret krop er afhængig af, at affaldsstoffer konstant bliver udskilt. Det gør kroppen egentligt selv hver eneste minut, men nogen gange ophober der sig alligevel en del affaldsstoffer i kroppen. Her skulle en juicekur kunne sætte ekstra skub i processen og smide de ophobede gifter ud.

Ophobede affaldsstoffer i organerne kan dræne din krop for energi, og du man kan opleve symptomer som træthed, betændelsestilstande, uren hud, forstoppelse, hovedpine, dårlig ånde, maveproblemer og måske endda problemer med at reducere vægten.

Jeg kan selv mærke, at jeg allerede før afslutningen oplever en pænere hud, bedre søvn og mere regelmæssige toiletbesøg. Jeg drømmer om cheeseburgere, pizza og sushi, men de anbefaler, at man efter udrensningen indfører sin almindelig kost igen gradvist, og at man prøver at undgå sukker, mælk og kornprodukter som start.

Jeg vil helt sikkert bruge min detox som kickstart til et større vægttab, og selv om det har været hårdt, så er jeg glad for, at jeg har prøvet det. Det bliver dog ikke en kur, som jeg tager hver eneste måned (haha!).

Er du i tvivl om, hvilken juicekur der passer til dine behov? Klik her

Stefanie før: Arm 41,5 cm., talje 91,5 cm., hofte 120 cm., lår 65,5 cm.

KONKLUSION: Den saftige sandhed

Det har både været rigtig godt og rigtig svært at følge juicekuren. Jeg må ærligt indrømme, at jeg juicede mig selv for meget ved at vælge seks dage med flydende føde. Det betyder dog ikke, at andre vil have ligeså svært ved det, som jeg har haft, men jeg må indrømme, at jeg nok skulle være startet med en tre-dages juicedetox som nybegynder.

Jeg har herunder samlet de pros and cons, som jeg oplevede ved at være på juicekur.

Fordele ved juicekuren:

  • Jeg har sovet fantastisk i det her forløb. Jeg har sovet igennem om natten og har ikke haft nogle vilde drømme. Jeg føler mig meget udhvilet.
  • Ingen markant sult. Fra tredje- til femtedagen følte jeg da trang til noget, som smagte af noget andet end juice, men jeg var også nået derud, hvor jeg ikke havde specielt meget lyst til at spise. Det er lidt som om, at maven vænner sig til, at der ikke kommer noget ned.
  • Jeg føler mig lettere og ja, udrenset. Jeg føler, at jeg er mindre tung i hovedet, selv om energien har manglet de sidste dage.
  • Jeg har fået markant pænere hud, hvilket jeg egentligt ikke havde tænkt over ville være en effekt af kuren.
  • Tøjet sidder pænere (woop!)
  • 11 centimeter er røget i alt på kun seks dage.
  • Min sukkertrang er elimineret.

Stefanie efter: Arm 39,5 cm., talje 88 cm., hofte 116,5 cm., lår 63,5 cm

 

Ulemper ved juicekuren:

  • Jeg mistede på femte-/sjettedagen fuldstændigt lysten til juice. Ikke fordi den smagte dårligt, men mere fordi jeg egentlig bare havde lyst til noget andet end den meget vegetariske smag. Så det var svært at få juicen ned.
  • Manglende energi og fokus var et stort minus. Jeg har et kontorjob, som kræver konstant fokus foran computerskærmen. Det blev fra tredjedagen svært at holde fokus, og jeg havde ikke kunne fortsætte på kuren, hvis det var gået udover flere arbejdsdage, end det gjorde.

Har du prøvet at gå på juicekur?

· Mere fra samme kategori ·