Læs også:

Close
Ung kvinde udenfor i januar. Halstørklæde. (Foto: All Over)

8 gode ting ved januar

Underholdning  | 

Det er januar og begyndelsen på det nye år. Mange finder januar en anelse trist og grå, efter den hyggelige juletid netop er sluttet, men det behøver det slet ikke være! Januar måned er hyggelig, forfriskende og fuld af gode tilbud

1. Hygge på hygge med mere hygge

Januar er en måned med tid til danskernes yndlingsord HYGGE!

Det er koldt, og du vender tilbage til hverdagen efter at have holdt juleferie. Du har desuden haft planer hele december måned, så hvorfor ikke give dig selv plads til at hygge lidt?

Kom ind i varmen, tænd stearinlysene, læs gode bøger og slap af derhjemme med dine kære. Inden du ser dig om, er det alligevel sommer, og der foregår hyggen udendørs med et glas rose i hånden, så bliv indedøre, mens du har muligheden.

2. Ferie-planlægning og dagdrømmeri

Det er begyndelsen på 2017, og hvis du er planlægger-typen, ved du nok allerede, hvorvidt du i år skal ud at rejse eller ej. Jo bedre tid du er i, når du booker, jo billigere bliver det oftest, så hvorfor ikke tjekke de gode rejsetilbud og flyafgange ud. Hvis du er træt af vejret herhjemme, findes der desuden ikke noget bedre end at drømme sig lidt væk, mens man ser på billeder fra Bali.

billig rejse ferie september 2016 albufeira portugal algarve
Ferien kunne måske også gå til smukke Portugal Algarve? (Foto: All Over)

3. Der er UDSALG overalt!

Januar-udsalget er noget, vi alle venter på (det er i hvert fald utrolig hypet). Endelig kommer alt det tøj, du har ønsket dig fra sidste sæson på udsalg – måske endda nogen af de julegaver, du desværre ikke fik. Her kan der spares en masse penge ved at købe dyre ting i god kvalitet med 50 procent. Gør et kup og invester i gode produkter!

Læs også: Indretningstrends i 2017: Det skal du holde øje med

4. Tid til at finde din søvnrytme igen

Når hverdagen har taget fat igen, er det en god ide at prøve at finde din søvnrytme igen. Lav en plan, for eksempel at du skal ligge i sengen klokken 22, og lyset skal slukkes 22:30, så du er sikker på at få din skønhedssøvn og den energi, du højst sandsynligt mangler efter nytår.

5. Den kollektive sundhedsbølge

ALLE starter på slankekur i januar, og ALLE starter i fitnesscenter. Hvis du er en af dem, er det jo bare at klø på og finde motivationen. Skulle du alligevel være lidt af en rebel, kan du med fordel starte i februar. Der er alle tossehovederne kommet ud af fitnesscentrene, så der igen er masser af armplads, når du står og pumper jern.

Velkommen til januar! Folk løber på løbebånd i et fitnesscenter, hvor de træner (Foto: All Over)
Snart boomer alle fitnessmedlemskaber, velkommen til januar! (Foto: All Over)

Læs ogsåTre danskere med i nye Vikings-afsnit: Vikingemuseet ville være misundelige

6. New year, new me

Skulle du være typen, der gør sig i nytårsfortsætter, er januar kickoff til dit helt nye jeg … Hvis du da er en af dem, det rent faktisk lykkedes for.

Overvej, om du virkelig skal foretage en radikal ændring med det samme, eller om du bør tage alting lidt løbende i stedet. Lyder målet på, at du skal træne fire gange om ugen, er det måske en meget god ide at sætte forventningerne ned til en gang om ugen. Det er jo stadig mere end før.

7. Lysere tider i møde

Hvis du har en tendens til at blive lettere vinterdeprimeret over de mørke måneder, kan du trøste dig selv med, at fra nu af kan det kun blive bedre og lysere i vejret, da årets mørkeste og korteste dage er passé.

8. Der er 11 måneder, til det er jul igen

Nu kommer Grinchen frem. Hvis du nåede at blive en anelse træt af julemad, gaveindkøb og julemusik (har man ikke hørt “All I want for Chistmas is you” lidt for mange gange?) er der heldigvis 11 lange måneder til næste omgang.

Kulturtilbud november Juletræet tændes
Selv om det har været en skøn jul, takker vi for, at der endnu er 11 måneder til den næste, så vi kan nå at glæde os. (Foto: Polfoto)

Læs også:

– Mille Dinesen: Alternative behandlinger hjalp mig med min diagnose
– 12 tips til at rejse på budget
Video: Onani og orgasme gør dig sund og smuk

· Mere fra samme kategori ·