Læs også:

Close

Huskeliste, når du booker en lejlighed på Airbnb

Rejser  | 

Flotte billeder, god pris, seng og wifi. Så behøver du vel ikke mere, når du booker Airbnb? Jo …

Der er lige nogle ekstra ting udover de sædvanlige, der er vigtige at tjekke, hvis du vil være sikker på at få en god oplevelse og en dejlig ferie i din Airbnb-lejlighed.

Var det noget med en norsk træhytte ved vandet? Eller skriger mågerne 24/7, så man ligger søvnløs? Læs anmeldelserne! (Foto: All Over)
Fordele ved Airbnb:

  • Det er billige end konventionelle hoteller.
  • Der er mere plads.
  • Der er adgang til et køkken.
  • Du kan bo som en lokal.
  • Mulighed for venskab med værten.

Læs anmeldelserne

Ja ja, du har travlt, men selv om stedet ser perfekt ud, er det jo ikke sikkert, det er det. At udlejeren synes det, betyder nemlig ikke, at andre er enige i den betragtning. Du har med en privat udlejer, ikke et bureau eller et hotel, at gøre, så billeder og oplysninger kan snyde!

Hvor sikkert er området for en turist? Kan du stole på billederne af lejligheden?

Læs andres anmeldelser, og sørg eventuelt for at gennemgå i hvert fald de første to sider. På den måde sikrer du, at du ikke kommer til at fortryde din booking, og det er trods alt den halve times research værd at få en god ferie.

Ofte lægger andre gæster også tips i anmeldelserne, hvis der for eksempel er en rigtig lækker morgenmadscafé i nærheden eller andre ting, du som rejsende vil finde interessant.

Hvis der er få anmeldelser: Gem stedet som en backup og led videre. Du kan også tage chancen – mange nye udlejere vil gøre sig meget umage for at gøre opholdet godt for dig, så de kan høste flotte anmeldelser til deres profil. Man skal jo starte et sted.

Læs værtens profil

Det er ikke kun boliger, der anmeldes på Airbnb. Værten får også en anmeldelse, når gæsterne er rejst, og selv om du måske har en forventning om at have så lidt som muligt at gøre med værten, er det en god ide at løbe anmeldelserne af vedkommende igennem.

Det kan være rigtig rart med en vært, der er nem at få fat på, hvis du har brug for det eller har problemer, da der jo ikke er en reception, du kan henvende dig i.

Tip! Send en mail til værten om din ankomst, så I kan aftale at mødes og bytte nøgler, i stedet for du bliver sendt ned i en dodgy kiosk og spørge efter dem.

Pææænt god udsigt. Er den en æggeprutlugtende vært, der kommer rendende i tide og utide værd? Læs anmeldelserne! (Foto: All Over)
Ulemper ved Airbnb:

  • Billeder og beskrivelse kan være misledende.
  • Der er kun én af hver, så du skal være i god tid, for der er ikke hundredevis af værelser samme sted.
  • Du skal selv gøre rent.

Dobbelttjek beliggenheden

Der står, at stedet ligger tæt på centrum, men hvordan definerer man lige “tæt”? Det kan variere – og de fleste værter vil gerne overdrive lidt, hvis det betyder, at de får en booking.

Brug filteret på Airbnb til at fjerne forstæderne fra søgeresultatet, hvis du ikke er interesseret i dem, og dobbelttjek så, hvor lejligheden præcis ligger i forhold til de steder, du vil færdes meget.

Der er også en kortfunktion, hvor det er nemmere at gennemskue beliggenheden.

Kig efter skjulte gebyrer

Har du nu læst alt? Læg mærke til, om der er nogle skjulte omkostninger for vand, el, net og den slags – eller nogle mærkelige regler. For eksempel at du skal tage alt dit affald med dig, når ugen er omme. Yes, det sker.

(Foto: All Over)

Hvad er dine erfaringer med Airbnb?

· Mere fra samme kategori ·