Læs også:

Close

Hvad sker der for uddannelsesloftet?

Nyheder  | 

Uddannelsesloftet er en realitet takket være regeringen, S og DF. Samme dag, loftet vedtages, erklærer Løkke, at uddannelse og videreuddannelse er vigtigt i fremtiden. Er jeg den eneste, der ikke fatter, hvad der foregår?

I et land, hvor det gang på gang understreges, at det er vores hjerner, der er den store eksportvare, så kommer den manglende politiske villighed til at investere i netop dem gevaldigt bag på mig.

Jeg troede aldrig, at vi ville stå i en situation, hvor vi ville lovgive mod uddannelse. Uddannelse, som vi netop hele vores liv er blevet tilskyndet at tage. Jo mere, jo bedre. Sådan var mantraet i hvert fald frem til denne uge.

Trods underskrifter fra 80.000 danskere, der protesterede imod uddannelsesloftet, og fysiske protester vedtog Folketinget alligevel loftet.

Samme dag går statsminister Lars Løkke Rasmussen på tv og siger, at man i dagens og fremtidens samfund ikke vil kunne klare sig for en enkelt uddannelse, og at behovet for videreuddannelse vil være stort.

Hvordan kan man afskaffe muligheden for at uddanne sig mere end én gang for derefter, samme dag, at gå ud og understrege behovet for videre uddannelse gennem livet? Og totalt benægte, at det er to ret modsatrettede udmeldinger?

Er jeg den eneste, der ikke fatter, hvad der foregår?

Se også: Sisse gik fra krigsjournalistik til yoga: Soldaterne synes, det er megahårdt

Hvad sker der for uddannelsesloftet? (Foto: Polfoto)

De fleste straffes for mindretallets fejltagelser

Min egen søster er i gang med en uddannelse som sygeplejerske for at få den basale grunduddannelse indenfor pleje, men har planer om at blive jordemoder efterfølgende. Den drøm kan måske være uopnåelig nu.

Jeg har også hørt om en ung studerende, der ville supplere sin uddannelse som bygningskonstruktør med arkitektstudiet og altså dobbeltuddanne sig, hvilket ikke er uhørt inden for den uddannelsesretning. Som kæreste til en murer hører jeg ofte om de store problemer, håndværkere oplever, når arkitekter ikke har viden om basale byggematerialer og muligheder. Igen ville en ekstra uddannelse hjælpe.

Jeg er helt med på, at der er nogen, der er evighedsstuderende, tager den ene uddannelse efter den anden, og aldrig kommer rigtigt ud på arbejdsmarkedet. Men det er altså et lille antal, så hvordan er det efterhånden blevet normalen at straffe det brede flertal for de fås tvivlsomme opførsel?

Har du set: Hver sjette dropper ud inden første år på studiet

Flere og flere studerende føler sig så pressede til at blive hurtigt færdige med studierne. (Foto: Polfoto)

Det hænger ikke sammen

Jeg forundres desværre alt for tit over, hvordan politikere, der selv har nydt godt at velfærdsstatens muligheder for uddannelse, demonterer de samme muligheder for fremtidens unge. Jeg er ikke helt sikker på, at Mette Frederiksens Afrika-studier har været virkelig givende for hendes politiske karriere i Danmark.

Uddannelsesguiden kan man læse, at den nye gymnasiereform træder i kraft i 2017, og at den linje, du vælger kan være afgørende for din optagelse på universitetet. Du skal altså som 15-årig være rimelig afklaret med, hvad du gerne vil være, når du bliver stor.

Gymnasiet handler altså ikke længere kun om almen dannelse, men er i stedet blevet en ekspreslinje til universitetet.

Læs også: Skippede gymnasiet og blev chef i Magasin

Allerede som teenager skal du vide, hvad du vil være. (Foto: Polfoto)

Når du er færdig med gymnasiet, skal du nemlig helst søge ind på den videregående uddannelse, som du besluttede dig for at tage som helt ung teenager, fordi alle ved jo, at når først en teenager har taget en beslutning, så holder vedkommende helt og holdent fast ved den.

Hvis du gerne ville bruge nogle år efter gymnasiet på lige at finde ud af, om du egentlig er på vej et sted, du gerne vil hen i livet, så er der heller ikke tid til det. For kommer du ikke hurtigt i gang, så ryger SU’en. Intet sabbatår til dig altså.

Når du så på dit 12.-13. år i uddannelsesløbet skal til at tage hul på den uddannelse, der vil forme den første del af dit arbejdsliv, får du heller ikke pusterummet til at se, om det er rigtigt.

Eller også ved du godt, at det her, det ender ikke smukt, men du gennemfører, og så står du der, tre til fem år senere med en uddannelse, du ikke kan bruge til noget – og hvis du er rigtig uheldig: til et job, der ikke findes længere. Hvad gør du nu, lille du?

Læs også: Føler du dig også presset til at præstere? Her er projektet for dig

Der skæres også i SU’en, og det spår flere vil føre til masseflugt fra uddannelser. (Foto: Polfoto)

Skruen uden ende

Min uddannelse:
Finanskrisen ramte en lille måned efter, jeg startede på journalisstudiet i 2008.

Da jeg var færdig i 2012 var der markant færre jobs end der havde været til de tidligere årgange.

Mediebranchen var i frit fald i de følgende år og slås stadig med krisen og den digitale udvikling.

Flere af mine studiekammerater har efterfølgende videreuddannet sig eller er startet på en helt anden uddannelse.

Camilla Falkenberg, nyhedsredaktør

Det kommer ikke bag på mig, at unge får det psykisk værre og værre i disse år. De skal være gode studerende, gode medarbejdere, fokuserede og målbare unge mennesker. De er pressede, stressede og nedslåede af de forventninger, der er til dem. Godt, at man ikke er alt for ung i dag.

Alt er relativt, men livet er ikke uden skrammer, og du får mange af dem, når du er ung. Du lærer også om dig selv, dine fejl og dine forestillinger om verden bliver (forhåbentlig) udfordret, rettet til og udvikler sig. Det er de færreste unge, der ikke er et helt andet sted i trediverne, og tyverne end de var i teenageårene.

Når nu politikerne er så fastsat på at skære, stramme og tvinge unge ned i så mange McKinsey-godkendte kasser som muligt, så kunne man måske kigge på alle de omkringliggende faktorer, der gør det nye uddannelsesloft problematisk?

Læs også: Generation Y på arbejdsmarkedet: Sådan ser cheferne dig

I min optik er der flere problemer ved det billede, der tegner sig af fremtiden.

For det første skal du som helt ung kende dig selv godt nok til at vide, hvad du vil med resten af dit liv. Hvis din plan ligger klar for dig, så ønsker jeg dig oprigtigt tillykke. Ud og opnå dine drømme! For din skyld håber jeg bare ikke, at de indbefatter mere end én studieretning.

Men hvis du er som langt de fleste af os, så aner du ikke, hvad du vil med dit liv, når du er 15, 18 eller 30 for den sags skyld. Alligevel skal du tvinges ind på en vej, for du skal jo hurtigt ud og bidrage til samfundet.

Der er ikke tid eller penge i at give dig et pusterum til at prøve nogle ting af i dine sabbatår, tjene lidt penge, som du kan betale lidt skat af, lære dig selv at kende og i sidste ende tage et langt bedre og mere velfunderet valg.

Læs også: Flyvefærdig: Ny bog sætter fokus på pressede unge

Hvad sker der for uddannelsesloftet?
Du skal være sikker på at vælge den rigtige uddannelse og karriere nu. (Foto: Polfoto).

De har ikke holdt deres del af aftalen

Jeg kan godt forstå, hvis der sidder en stor flok desillusionerede unge rundt omkring. De har gjort det, politikerne bad om. De valgte uddannelsesretning tidligt, de droppede sabbatåret eller tog det udelukkende for at dræbe ventetiden, indtil deres videre uddannelse begyndte.

De gennemfører uddannelserne hurtigt og med topkarakterer. De vælter ud på arbejdsmarkedet i en sådan fart, at det slet ikke kan følge med. De dygtiggør sig, specialiserer sig og prøver at være robuste.

Har du set: Unge får hjælp af kommunen til at stå op, købe ind og gøre rent

Lars Løkke indfører først uddannelsesloftet for derefter at sige, at det er nødvendigt med mere uddannelse. Forvirret? (Foto: Polfoto)

De knokler for ikke at ende i den dybe ende af poolen, hvor man taler om dovne dagpengemodtagere og snyltere. Det gør de blandt andet med videre uddannelse og specialisering. Den mulighed fratages dem nu. Også selv om der er behov for netop den ændringsvillighed i fremtiden.

Jeg tror ikke, at det stopper med uddannelsesloftet. Der er jo stadig rig mulighed for helt at afskaffe de gratis uddannelser. Heldigvis kan man måske købe sig til mere uddannelse senere. Det er jo godt, det har alle jo råd til, for ulighed findes jo ikke i Danmark …

Grænserne for, hvad vi finder os i, flyttes hele tiden lidt efter lidt. Det kaldes nudging, og du kan tage en uddannelse i det. Hvis du ellers har råd.

Læs også: Psykolog: Vi trænger til et godt gammeldags ungdomsoprør

Mette Frederiksens parti indførte selv den dagpengereform, som hun senere har undsagt. Nu skal der tages penge fra uddannelserne til dagpengeområdet. (Foto: Polfoto)

Yderligere kilder: TV2, Universitetsavisen, Fremtiden er din, Politiken, Berlingske, Information, Business.   

· Mere fra samme kategori ·