Læs også:

Close
kvinde julegave

13 sandheder, du kender, hvis du er født i december

Underholdning  | 

The struggle is real

Kære decemberbarn. Du er ikke alene. Her er en bitter artikel fra din med-fødselar.

1. Du behøver på ingen måde begrænse dig, når du inviterer til fødselsdag. Ud af 62 inviterede er det nemlig kun 16, der trykker “deltager”, fordi resten har juleplaner – og så er der jo som bekendt fire, der melder fra på dagen, fordi de er syge (har julefrokosttømmermænd), og to, der aldrig når videre fra den der anden fest, de er til.

julegave
Der ER andet slags gavepapir derude, folkens. (Foto: All Over)

 

2. Alle dine gaver er pakket ind i julepapir eller har til og fra-kort med juletræer og nisser. Til gengæld kan mange af gaverne byttes helt frem til den 1. februar (thank you, H&M’s julebytteservice).

3. Din bedstemor har en julebroche på til din fødselsdagsfejring.

4. Du vil have kage med på arbejde, men fordi du er i sidste øjeblik, kan du kun skaffe f’ing honninghjerter med julemandsglansbilleder.

Læs også: Klumme: Jeg blev ikke mere tjekket af at fylde 30

5. Kontoret er væltet ind i granguirlander og snekugler, selv om du ville sætte pris på bare et enkelt fødselsdagsflag.

6. En af dine gæster får den geniale ide at slå din fødselsdagsgave sammen med din julegave. I det mindste betyder det, at du så kun skal glo på julepapir en enkelt gang denne måned.

kvinde julegave
Hvis det her er en snekugle, så går jeg ud og graver mig ned. (Foto: All Over)

 

7. Du skal vente ET HELT ÅR, før du kan få gaver igen. Så hvis du ser drømmetasken i februar, kan du lige så godt glemme det.

8. Der er altid et andet decemberbarn, der får mere opmærksomhed end dig. Ja, ham.

9. Folk tror, du hader jul, fordi du … well, hader jul.

10. Din nærige lillebror og din veninde har brugt alle deres penge på julegaver og har cirka 0 kroner tilbage til at købe din fødselsdagsgave.

11. Du har ikke engang selv råd til lidt forkælelse. Derfor må folk selv tage sprut med til din fest.

12. Dine venner tager gløgg med til din drukfest.

13. Du drømmer om friheden ved at kunne holde en grillfest i haven i stedet for at stoppe 15 mennesker med våde støvler ind i din toværelses.

Læs også: Jeg har valgt min mor fra

Kender du andre ting, der bør føjes til listen?

· Mere fra samme kategori ·