Læs også:

Close
hemmelig indbakke instagram

Sådan finder du Instagrams hemmelige spam-indbakke

Underholdning  | 

Det er på egen risiko, hvis du vælger at tilgå den ekstra inbox, som Instagram lægger alle beskederne fra formodede creeps i. Nu da du er advaret, kan vi fortsætte guiden

Du har helt sikkert fuldstændig tjek på den lille inbox i Instagram, hvor du kan modtage direkte beskeder og billeder fra dine venner. Men vidste du, at der også findes en ekstra indbakke, hvor alle andre henvendelser gemmer sig – ligesom den tidligere “andet”-inbox på Facebook?

Den hemmelige postkasse på Instagram er lavet for at holde de værste creep-beskeder væk fra dig. Det er her, alt, der af tjenesten ses som spam, ender i stedet for i din “direct”-indbakke. Hvis du alligevel er nysgerrig – og selvfølgelig er du det – guider vi dig her til at finde frem til den famøse spam-inbox.

Sådan finder du Instagram-beskeder fra fremmede

Det er faktisk ret nemt at tilgå den ekstra postkasse.

  1. Log ind på Instagram (who are we kidding, du er sgu da online 24/7, ikke? Gå videre til punkt to.
  2. Tryk på det lille indbakke-ikon øverst til højre (din almindelige inbox med direct messages).
  3. Hvis du har modtaget beskeder fra folk, du ikke følger, vil der komme et blåt banner frem med en beskedanmodning. Hvis ikke, er der desværre ingen hemmelig indbakke, og så må du tage og opsøge nogle flere creeps.
  4. Har du modtaget beskedanmodninger, kan du gøre to ting: Tryk på “accepter” for at se beskeden, eller vælg “afvis” for at afvise.

Er du en af de særligt (u)heldige, der konsekvent modtager ubehagelige eller irriterende beskeder på Instagram, kan du gøre kort proces ved simpelthen at blokere vedkommende, der generer dig.

Det gør du ved at gå ind på personens profil, trykke på de tre prikker øverst til højre og vælge “bloker bruger”. Så bliver det ikke nemmere!

· Mere fra samme kategori ·